Lige siden hun var helt lille, har Cecilie Illemann været både skræmt og draget af livet som musiker. Efter stress og skilsmisse har hun dog fået mod på at springe ud som professionel musiker.
Cecilie Illemann er vokset op i et hjem med klaver. Et lilla og lyserødt af slagsen. Hendes mor begyndte at spille trommer, da hun fyldte 40. Hendes forældre spillede rock og jazz sammen med andre fra den landsby på Midtsjælland, hvor Cecilie Illemann voksede op.
”Begge mine brødre spiller musik. Da jeg var ung og ambitiøs, ville jeg være jazzsanger. jeg ville ind på musikkonservatoriet lige som min ene bror,” siger hun.
Men livet formede sig lidt anderledes, da Cecilie Illemann flyttede hjemmefra. Hun blev bange for at satse helt og fuldt på musikken.
”I stedet blev jeg en halvstuderet røver med alting,” griner hun.
Stykke et nyt liv sammen
Egentlig har hun altid været god til at gå i skole, men de forskellige studier strandede på, at musikken alligevel trak hende væk fra bøgerne. Cecilie Illemann havde det som om, at hun havde alle disse sange inde i sig, som bare ville ud.
I stedet for eksaminer blev det til en række ufaglærte jobs, hvor hun ikke altid oplevede at blive behandlet pænt.
”Når man som ufaglært bevæger sig i bunden af pyramiden, bliver man ofte den lille. Nogle synes, at det er okay at sparke nedad, hvis de selv bliver presset ovenfra,” siger Cecilie Illemann.
Hun gik ned med stress og var sygemeldt i nogle måneder. I dag er hun rask, og forsøger nu som ledig at stykke en ny tilværelse sammen.
”Jeg skal bare have et arbejde, hvor der også er plads til musikken. Samtidig er der også grænser for, hvor meget tid jeg kan bruge på musik, når jeg er på dagpenge. Men der har FTF-A været søde til at støtte mig til som kunstner at finde min plads på arbejdsmarkedet,” siger Cecilie Illemann.
Stå på scenen
Efter hun blev skilt, har hun taget et bevidst valg om at – nu – skal musikken være den bærende bjælke i hendes liv. Og selv om hun har spillet de første koncerter, er der meget langt til, at hun kan leve af at stå alene med en guitar på en scene.
”Jeg er bedst til at skrive sange og synge dem. Og så må det blive, som det bliver. Skal jeg have rengøringsarbejde eller andre manuelle jobs ved siden af, har jeg det fint med det. Her kan jeg være, uden at det fylder for meget i forhold til musikken,” siger Cecilie Illemann.
FTF-A 